Plads i Jagtklub med 440 HA


Jagtklub som råder over et helt fantastisk revir blot 35 minutters kørsel fra København, søger ny kvalitetsbevist jæger.

Jagten på reviret drives med udgangspunkt i vildtet, hvorfor nye medlemmer bør være indforstået med, at der ønskes jæger som kan efterleve de etiske og moralske kodeks som gælder for vores jagtklub. 

Reviret består af godt 440 ha, hvoraf skov udgør godt 85%, i skoven er der anlagt enge og vandhuller. Og på den tilhørende agerjord er der etablere remisse og læhegn. 

Vi har en meget stor og stærk råvildtbestand og for at tilsikre den forbliver sådan, vil jagten på råvildtet blive administreret og reguleret ud fra kvaliteten frem for kvantitet, igen med hensyn til jagtetik, moral og ikke mindst
godt naboskab til omkring liggende skove.

Det samme gør sig gældende for øvrige klovbærende vildt, som tæller kronvildt og dåvildt, som reguleres på kvoter som fastsættes inden efterårsjagterne. 

Som riffeljæger indgår du i et fælleskab på lige vilkår med de øvrige jæger, hvilket betyder du har frijagt i skoven når du har tid, lyst og lejlighed.

Her er der endvidere mulighed for at medbringe en gæst.





Torben´s Hjort 21.jan 2021



Skoven er opdelt i 24 områder, og i forbindelse med årsmødet i februartrækker vi lod om områderne, hvorfor man har rig mulighed for at lære sit område at kende inden bukkejagten, man har sit område den første uge af bukkejagten, herefter
skriver man sig ind i et område når man er på 
jagt.

Der afholdes et pasende antal trykjagter, igen med maksimalt fokus på at minimere stress af vildtet og støj i skoven, trykjagterne vil derfor kun blive afholdt på den ene halvdel af gangen, således vildtet kan fortrække til den anden
halvdel.

På disse trykjagter vil det, såfremt der er plads, være mulighed for at tilkøbe gæstepladser.

Der er fuld forplejning på alle fællesjagter. 

Vi råder over en dejlig jagthytte, med modernet køkken, toilet og badefaciliteter, samt en noget mindre moderne sovesal. 

Årlig medlemsafgift som medlem af jagtklubben: 20.000,00 

Der er intet fællesarbejde forbundet med medlemskabet, hvorfor jagten er for den travle og kvalitetsbeviste jæger.

På fællesjagterne bør man dog kunne gå til hånde. 

Lyder ovenstående som noget for dig, og kan du nikke genkendende til etik, moral og høj kvalitet, så er du muligvis det helt rigtige kommende medlem i vores jagtklub, så skriv et par linjer om dig selv og send en mail til info@jagt.eu,
sammen med et telefonnummer, så kontakter vi dig.




da_DKDansk